Transport- og Bygningsministeren trækker stikket til letbanen - i hvert fald indtil videre

            resumerapport-05_.indd
 
           Model af letbane Tingbjerg
 
Transportminister- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt har overraskende trukket stikket til den kommende letbane, da han ikke finder det hensigtsmæssigt, at Transport- og Bygningsministeriet bidrager økonomisk til at udarbejde beslutningsgrundlag for nye lokale og regionale projekter – og dermed bidrager til at skabe forventninger til nye investeringer – når der ikke er anvist en finansieringsmodel for det pågældende projekt.
                                                Hans.Chr Schmidt_Fotograf_JensAstrup
                   Transportminister- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt (Foto: Jens Astrup)
 
Sådan skriver ministeren blandt andet i et brev til Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune, Borgmester Karin Søjberg Holst, Gladsaxe Kommune og Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden. Derfor mener ministeren ikke, at staten skal bidrage økonomisk til udredningen. Han mener dog ikke, at man skal opgive udredningen, såfremt  Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden ønsker at fortsætte arbejdet.
Det er ikke så lidt af en bombe – glædelig for nogen – skuffende for andre. Selvfølgelig kan tingene ændre sig i fremtiden, men lige nu sætter det en kæp i hjulet på projektet.
 
2700-netavisen bringer her ministerens brev i sin fulde ordlyd:
 
Kære Frank Jensen, Karin Søjberg Holst og Sophie Hæstorp Andersen
 
Der blev som bekendt afsat 6 mio. kr. på finansloven for 2015 som et statsligt
bidrag til en udredning for en letbane i Frederikssundsvej i København mellem
Nørrebro St. og den kommende letbane i Ring 3.
Københavns Kommune har tidligere gennemført en forundersøgelse af projek-
tet og er allerede ved at anlægge en højklasset busløsning på Frederikssundsvej.
Københavns Kommune har også sat sig for bordenden for udredningen, og det
er aftalt, at Metroselskabet skal fungere som sekretariat for arbejdet.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er råderummet for nye store investe-
ringer meget begrænset i de kommende år, da der allerede er besluttet rigtigt
mange infrastrukturprojekter.
I det lys finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at Transport- og Bygningsministe-
riet bidrager økonomisk til at udarbejde beslutningsgrundlag for nye lokale og
regionale projekter – og dermed bidrager til at skabe forventninger til nye inve-
steringer – når der ikke er anvist en finansieringsmodel for det pågældende
projekt.
Jeg mener derfor ikke, at staten skal bidrage økonomisk til udredningen.
Det betyder ikke, at jeg synes, at udredningen skal opgives, hvis Københavns
Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden ønsker at fortsætte
arbejdet. Og jeg er indforstået med, at Metroselskabet fortsat kan varetage se-
kretariatsopgaven for analysen, selvom staten ikke bidrager økonomisk hertil.
Jeg er også fuldt indstillet på, at Transport- og Bygningsministeriet fortsat kan
bidrage med fagligt input til analysen.
 
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt