Handskemager parret: - Vi glæder os helt vildt til at puste nyt liv i Pejsegaarden

IMG_2305

Nikolai og Ronnie Handskemager foran Pejsegaarden, hvor havefolk er i fuld gang med at rydde beplantningen

Unge friske kræfter er rykket ind i Pejsegaarden i Husum, og allerede nu kan forbipasserende se, at der virkelig sker noget. Stort set alle de gamle træer og buske er allerede fjernet, så bygningerne kommer mere til sin ret, og indvendigt får tilført meget mere lys. Men det er kun begyndelsen. Indenfor de næste fire-fem måneder kommer der til at ske en masse – både ude- og indenfor. 

– Brønshøj, Husum – ja alle der gennem årene har haft tilknytning til og minder fra Pejsegaarden – kommer til at glæde sig, fortæller stedets nye ejer Ronnie Handskemager. – Med alt mulig respekt for at bevare, hvad der kan bevares i det traditionsrige gamle dansehus, er vi i fuld gang med at opgradere tingene. Og der bliver gået til den. Mange folk er sat på opgaven. Der skal ryddes op mange steder trænger virkelig til en kærlig hånd. Men vi har vores helt klare målsætning med stedet. Pejsegaarden skal have den renæssance, det fortjener. Vi lover, at traditionerne kommer til at fortsætte plus mere til.

I årenes løb er der vundet meget guld og holdt mange gode fester i de smukke, historiske lokaler, og de rammer var så tillokkende for Nikolai og mig, at vi 1. december overtog butikken og hermed kastede os hovedkulds ud i et projekt, som er opfyldelsen af en masse drømme, for jeg har jo hele mit liv vidst, hvad Pejsegården var og stod for. Jeg har beundret Britt Bendixen i al min tid som danser, og det er med stor ærefrygt, at vi nu har sat os på stedet for at føre stafetten videre.

– Nikolai og jeg skal nemlig både have dans og bringe selskabslokalerne tilbage til fordums standard og storhed, fortsætter Ronnie Handskemager. – Med hensyn til selskabslokalerne, som har været lukkede i omkring 15 år, handler det om at restaurere og samtidig bevare.

IMG_2300

Her sidder de nye indehavere midt i det hele. Begge tager selv et stort nap med restaureringen.

Og det skal gøres med respekt, så den gamle stemning fortsat kan fornemmes i de historiske lokaler, tilføjer Nikolai.  – Det handler om at danne sig et overblik, for stedet trænger til en gennemgribende kærlig hånd.

IMG_2282

IMG_2283                 IMG_2280

 

IMG_2279

Lige nu arbejdes der meget på at rydde have og få de større anlægsarbejder sat i gang. Der skal bl.a. indlægges fjernvarme, alle vinduer og døre skal skiftes, og hele bygningen skal males udvendigt og indvendigt. -Inventaret skal også rennoveres. I Vores bevarelsesprojekt indgår, at f.eks. de gamle guldstole skal ompolstres, og der skal findes tapeter med gamle guldmønstre, så storheden kommer tilbage i salene, tilføjer Nikolai.

– Siden min medvirken i ’Vild med dans’, hvor Saseline Sørensen og jeg nåede en 6. plads og jeg begyndte med ’De Dansende Divaer’ – altså mine dansehold for overvægtige kvinder – er min danseskole vokset med ekspresfart, fortæller Ronnie. – Vi er så at sige vokset ud af vores store dejlige danseskole i Vanløse, og derfor udvider vi den nu med Pejsegaarden. Her vil mine dansehold efterhånden flytte ind. Vi udvider allerede fra januar, så der bliver flere hold for både divaer, pardans og andet dans. Samtidig er planen at udvide med pilates og yoga samt en hel masse dans for børn og unge efter sommerferien. Af samme grund etablerer vi også et større cafe-område, så vores brugere og andre der har lyst kan få sig en kop kaffe eller et glas vin og hygge sig ved pejsen eller på terrassen.

 

IMG_2292

– Vi vil gerne ønske alle i Brønshøj og Husum en rigtig glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår, og vi lover, at der bliver noget at glæde sig til i 2016, siger Ronnie og Nikolai. 

Lige nu er parret i gang med at booke selskaber til næste år, og derfor er der voldsom travlhed, for der har allerede været forespørgsler til starten af januar. – Det er så vigtigt at indfri folks forventninger om elegance og drømme, for det handler ofte om deres livs store øjeblikke i forbindelse med bryllupper, konfirmationer, runde fødselsdage og andet mindeværdigt. Samtidig skal Pejsegaarden kunne rumme og afvikle kurser og store konferencer, så vi satser hele vejen igennem på at toptune og modernisere alt i huset, uddyber Nikolai.

Parret har desuden en webshop, hvorfra de sælger designer–undertøj og sokker til mænd. Denne del af parrets aktiviteter vil også administreres fra Pejsegaarden. Bygningerne har parret erhvervet sig sammen med en investor, som blandt andet laver Britt Bendixens smukke gamle patriciervilla om til studieboliger for unge.

IMG_2311

18-12-15                                                                                                                                              -tony