"Vild med dans" - en ren Brønshøj-Husum finale i aften i TV 2 ..

Som sikkert mange andre har 2700-netavisen allerede for mere end en måned siden forudsagt, at “Vild med dans” sejren ville ende i Brønshøj. Som tingene har udviklet sig siden, holder denne profeti stik. Finalen i aften i TV-2 bliver et anliggende mellem Silas Holst og Johannes Nymark, som til dagligt danner par og er bosat på en villavej i lokalområdet. Men spørgsmålet er så nu – hvem vinder konkurrencen ?

 Foto: TV 2         7463132-Johannes og Silas

Begge dansere har fremragende partnere med på dansegulvet. Silas Holst danser med Sara Maria Franch-Lærkedal, mens Johannes Nymark har Claudia Rex. Det er virkelig en svær nød at knække – om det bliver den ene eller anden. Men kigger man på de danse, parrene skal igennem, så ligger det måske mest til Johannes og Claudia. Deres jive giver ekstra muligheder for udfoldelse – ikke mindst fordi den er festlig og livsglad, men Silas og Saras indslag er knapt så muntre. Da hovedparten af familien Danmark som regel er for det folkelige og festlige – og de sædvanlige dommere i forvejen er gejlet op – så er vores forsigtige tip, at seerne stemmer Johannes Nymark og Claudia Rex som vindere af årets “Vild med dans”…

                               Johannes og Claudia                 eller                 Silas og Sara Maria ?

                 18256827-20141032_VMD_037.JPG              18251677-20141032_VMD_008.JPG

 

TV 2 i aften kl. 20.00