Brønshøj fejrede oprykningen fra i går med 6-0 sejr i pokalen

Når man nu er i gang, hvorfor så ikke få det hele overstået, så spillerne kan gå på en tiltrængt ferie. Det var i hvert fald parolen i aftenens pokalkamp på Tingbjerg Ground, hvor Brønshøj mødte CBS Sport fra den københavnske Serie 2.

Arbejdet blev gjort færdigt med en sejr på 6-0 efter 2-0 ved pausen. Men vi må da lige tilføje, at de sidste fire mål blev scoret i de sidste 20 minutter af kampen.

307 tilskuere så kampen, som betyder, at BB nu træder ind i den landsdækkende pokalturnering.