Brønshøj fuldendte en flot sæson - rykker op i 3. division !

Så er det hele overstået – og vel og mærket vel overstået. Oprykningsbraget i Odense mellem Marienlyst-Brønshøj sluttede med en sejr på 1-0 til de sortgule, og dermed står det helt fast, at BB vender tilbage til divisionsfodbolden efter tre års fravær. En ganske enkelt fantastisk præstation efter en utrolig forårssæson, hvor grundlaget til triumfen blev skabt.

Sejrsmålet kom allerede efter 10 minutters spil, da Atici scorede, og det skulle vise sig at holde hele vejen hjem !

Flere busser med BB-supportere var sendt afsted til Marienlystcentret, og det kunne i høj grad mærkes i kampen. Hvepsene fik den opbakning, de havde brug for, og nu skal der nok blive knald på i busserne på vej hjem til Tingbjerg, hvor man utvivlsomt har arrangeret en flot modtagelse.

Tænk engang – Brønshøj er tilbage, hvor klubben hører hjemme – i dansk divisionsfodbold.

Kæmpe tillykke til bydelen !