"En sommerdag på Bellahøj" takker for tre ufattelige dage !

Så blev måneders og atter måneders utrættelige arbejde afsluttet – og lykkeligvis på en helt fantastisk måde. “En sommerdag på Bellahøj” rundede søndag et brag af en festival af på Bellahøj friluftsscene. Begejstringen ligger bestemt ikke hos publikum alene. Næ også hele styrken bag arrangementet er helt oppe over, hvor godt det hele er gået. Derfor retter man en stor tak til alle, der på en eller anden måde enten har medvirket foran eller bag kulisserne og ikke mindst til publikum. Netavisen bringer her, hvad hele “Bellahøj-banden” giver udtryk for.

                   

Tak for tre ufattelige dage på Bellahøj fra hele holdet bag kulisserne. Som publikum overgik I jer selv i nysgerrighed overfor musikken, venlighed overfor hinanden og os og generel festlighed.

Og hallo nogle stjernestunder vi fik med Lydsyn, Peter/Palle/Selina, Love Shop, MarieKey, Bisse, Ang Mig, Rigmor, Kayak, Sauna Senere, Turist/Henriette Sennenvaldt, Lone Hørslev og ikke mindst: Stig Møller trio. Dj-skolen for piger, Rafla, Hej Leif og Av Godawerne hjalp os suverænt igennem pauserne og dansen.
Tak til Kulturens frivillige, vores første og eneste sponsor Monstrum, Brønshøj og Bispebjerg LU, Roskilde fonden, Brøk, Mads Vegas, Jacob and the spices og Cirkus Panik for støtte og samarbejde.
Nu rydder vi op efter jer i regnen, men solen skinner i eftermiddag, og så vil vi gå og dagdrømme om sommerdagene..
Tak for i år fra hele Bellahøj-banden!