Fix behøver støtte på søndag til afgørende topbrag i Gadelandet

Med en komfortabel sejr på hele 5-1 ude over Valby BK mandag aften, kan Fix nu stå overfor årets helt afgørende kamp på søndag kl. 14 i Gadelandet.

 

Der kommer FC Culpa på besøg, og en hjemmesejr her – lidt afhængigt af enkelte andre resultater, så er Fix tilbage i den københavnske Serie 1 efter en super jubilæumssæson.

Tirsdagens sejr blev signeret af mål fra Marvin Gransee, Emil Klarholt, Chriss Jacobsen, Sigurd Rechendorff og Elias Alkendi.

Så Fix håber på fuld opbakning søndag eftermiddag fra masser af lokale fodboldentusiaster. Det må ikke smutte, når målet er så tæt på. Så netavisen opfordrer til at møde op og hjælpe de rødhvide til at levere den jubilæumsgave, man har kæmpet for hele sæsonen !