GUF

 

 

Tænke sig – det er hele næsten 12 år siden, Skat.dk lukkede bydelenes mest populære musikforretning GUF Records på Frederikssundsvej 163 i Brønshøj. En butik som osede af “undergrund” og hygge og nærmest opnåede kultstatus. Det var aldrig kedeligt at aflægge GUF et besøg, og der var ganske enkelt ikke de plader og cd’er, man ikke var i stand til at skaffe hjem, hvis man kom og havde forsøgt alle andre steder. Butikken bugnede af musik i alle genrer, og man kunne meget nemt bruge mere end en times tid med bare at kigge på udvalget.

GUF var en kæde, som blev startet allerede tilbage i 1972. Den opnåede at have flere butikker i og udenfor hovedstadsområdet, og bagmanden Bjørn Jacobsen styrede løjerne med hård hånd. Men i 2009 sluttede det hele, og butikken i Brønshøj var en af de sidste, der blev lukket.

Det var- og er mange fortsat kede af. GUF er stadig savnet – ikke mindst i dag, hvor man ikke har en pladebutik i området. Ikke alene af den grund men også fordi man mangler den råhygge, der herskede i de forholdsvis små lokaler.

Minderne har vi dog lov at ha’ – dem kan de aldrig, nej aldrig ta’ ….