Vil lukke 33 af byens daginstitutioner - 5 af dem ligger i Brønshøj og mange forældre er dybt ulykkelige

Om mindre end syv måneder risikerer hundredvis af børn i Københavns Kommune at få revet gulvtæppet væk under sig. Et enstemmigt børne- og ungdomsudvalg vil nemlig lukke eller kraftigt nedjustere 33 af kommunens daginstitutioner. Af de 33 ligger de fem i Brønshøj. Og mange lokale forældre er dybt ulykkelige over den beslutning.

En af de lukningstruede børnehaver er Børnehuset Håbets Allé i Brønshøj – en af Københavns få tilbageværende småbørnehaver. Her lægger et stabilt og professionelt personale rammerne om et lille stærkt og trygt fællesskab.

Mange forældre har valgt eller er blevet henvist til Børnehuset, fordi deres børn mistrivedes i de store dagsinstitutioner, hvor de startede deres børnehaveår. Flere af de børn, der tilbringer og har tilbragt deres børnehaveår i Børnehuset Håbets Allé, har særlige udfordringer, som det kræver en ekstra indsats at løfte.

Børnehuset Håbets Allé har i årevis modtaget positive tilsyn og været gode til at fastholde sit personale, fordi det både er en god arbejdsplads og et trygt børnefællesskab. Og med en gennemsnitlig søgningsprocent på 60 procent i perioden 2020-2023, er børnehuset blandt de mest populære i området.

                                                       

Velfungerende små daginstitutioner som Børnehuset Håbets Allé er med til at forebygge, at flere børn udvikler diagnoser og skolevægring. Og de er med til at sikre, at de yngste i vores kommune får en tryg barndom.

Med en underskrift bakker man op om, at en af Københavns få tilbageværende småbørnehaver fortsat kan få lov at eksistere.

Ønsker man at deltage med sin underskrift, så gå ind på Børnehusets hjemmeside: