Louis Nielsen Brønshøj leverer hovedpræmien til IF Stadion’s målaktionærer !

Som målaktionær i IF Stadion betaler man 1 krone pr. scoret IF Stadion-mål, og i anden halvdel af sæsonen beløb det sig til 284 scoringer – og dermed 284 kroner. 

Her ses Peter Christensen, Louis Nielsen Brønshøj i Stadion trøjen. Det ser nu slet ikke så værst ud !!

På den måde støtter man hele Brønshøj-Husums håndboldklub, men man er også automatisk med i lodtrækningen om gode, lokale præmier fra de mange lokale erhvervsdrivende, der støtter IF Stadion. 

Louis Nielsen Brønshøj, Frederikssundsvej 167, står for hovedpræmien og har spædet til med et komplet brillesæt til en værdi af 8.295 kroner. Butikken har eksisteret siden 2010 og er i det daglige ledet af Lene Kæmmer og Peter Christensen. 

– Vi er meget glade for, at Louis Nielsen Brønshøj støtter op om os, siger IF Stadions formand Casper Eghøj Hansen til netavisen, – og at man støtter IF Stadions målaktieprogram.