107 år gammel bydelshistorie - kun i netavisen: Oberstløjtnant som klokker i Brønshøj Kirke

”Det var som pokker – en oberstløjtnant som Klokker…”. I 1916 blev en pensioneret oberstløjtnant ansat som klokker ved Brønshøj Kirke, og det var en begivenhed, der blev omtalt i aviser over hele landet.

tekst: Finn Olsen

Oberstløjtnanten, der i 1916 blev klokker ved Brønshøj Kirke, hed Alexander Langhoff. Han havde været oberstløjtnant af ”fodfolket” og chef for 49. bataljon, der dengang havde til huse på Kronborg i Helsingør. I 1911 faldt han som 60 årig for aldersgrænsen, og blev ved kongelig resolution afskediget fra krigstjenesten ”i nåde og med pension”.

Den pensionerede oberstløjtnant blev omtalt som både rask og rørig, og da Brønshøjs tidligere klokker i 1916 afgik ved døden, fik Langhoff stillingen.

Nyheden blev omtalt i aviser over hele landet. Vejle Amts Folkeblad tilføjede, at det sikkert ikke var helt almindeligt, ”at en oberstløjtnant i sin alderdom lader sig beskæftige som klokker”. Avisen Social-Demokraten havde en mere humoristisk tilgang til begivenheden, og bragte en tegning af oberstløjtnanten, der svingede sig i klokketårnet. Tegningen var fulgt at dette vers:

Det var som Pokker –

en Oberstløjtnant som Klokker,

med Hiv og med Sving

kommanderer han: ring!

Hvad kan nu ej ske?

Skal vi leve og se

som Oberstløjtnant Provst Ussing,

der stikker en Menig en Lussing!

Den pensionerede oberstløjtnant boede på Hvedevej 1 i Brønshøj. Han blev omtalt som stærkt kirkelig interesseret, og var medlem af menighedsrådet. Han omtales endvidere i forbindelse med foreningen ”Kristelig Forening til Vildfarne Børns Redning”, hvor han på et tidspunkt var formand for forretningsudvalget.

Foreningen blev stiftet i 1898 og fik stor indflydelse på datidens børneforsorg. Man begyndte at se børnene som uskyldige mennesker, hvis ”forbryderiske” tendenser var et resultat af forældrenes og samfundets ustabilitet. Foreningens arbejde lå i, at opdrage børnene til at blive gode samfundsborgere, og det blev efterhånden anerkendt som samfundets og de voksnes pligt at skabe trygge rammer for børnene, så de kunne udvikle sig til gode samfundsborgere.