Brønshøj kommunes fattiggård fik sin barber

Kun i netavisen: Samtlige 20 mandlige ”lemmer” på Brønshøj kommunes fattiggård bad i 1899 sognerådet sende en barber til anstalten en gang om ugen ”for at barbere dem, og foretage de nødvendige klipninger”.

tekst: Finn Olsen

Et nyere opstillet foto af barbergrej, som nok så en del anderledes ud for de mange år siden

Munterhed i sognerådet

Det var Frederiksborg Amts Avis, der bragte historien om henvendelsen fra de mandlige fattiglemmer. Avisen kunne samtidig fortælle, at henvendelsen vakte betydelig munterhed i sognerådet – særligt da underskrivernes navne blev læst op. Formentlig har flere underskrevet sig med øgenavne, som sikkert her været en del af omgangsformen på anstalten. Sognerådet tog imidlertid godt imod henvendelsen, og efter forslag fra sognerådets formand, proprietær Thierry, blev det besluttet at bevilge en barber til anstalten. For at sikre ansøgerne ”en proper behandling”, blev det samtidig besluttet, at barberen skulle ansættes med 14 dages opsigelse – med andre ord skulle barberen være fastansat.

Stigende fattigudgifter og nyt skolebyggeri

På det tidspunkt, hvor fattiggården fik sin barber, var fattigudgifterne i Brønshøj-Rødovre kommune blevet et stigende problem for kommunen. Sognerådet fik i 1899 gennemført en ekstra folketælling, som viste, at kommunens indbyggertal i løbet af to år var vokset 33%. Dagbladet ”Dannebrog” kunne berette, at stigningen var størst i det fattige Utterslev, ”hvor der udvikler sig et stedse stigende proletariat, der selvfølgelig i høj grad falder kommunen til byrde”. Avisen ”Dagens Nyheder” kunne samme år fortælle, hvordan byggeforeningernes opførsel af boliger med statsstøtte i løbet af 1-2 år ville få antallet af skolepligtige børn til at stige med 5-600, og nødvendiggøre en ny skole. Det ville få kommunens skoleudgifter til beløbe sig til lige så meget, som kommunen på dette tidspunkt havde i samlet indtægt.

Indlemmelse i Københavns Kommune

Folketællingen var med til at vise nødvendigheden af, at Brønshøj blev indlemmet i Københavns kommune. Sognerådets formand vurderede overfor avisen, at hvis de igangværende forhandlinger om indlemmelse ikke blev fuldbyrdet, ville det være absolut nødvendigt at optage et statslån til at bestride de mest presserende udgifter. Indlemmelsen i København blev som bekendt en realitet. I 1901 blev Brønshøj-Rødovre sogn delt, og Brønshøj sogn blev indlemmet i København mens Rødovre blev fortsatte som selvstændig kommune.