1,7 mio. kr. til Lokaludvalgets Bydelspulje i 2025

På sit næste møde skal Brønshøj-Husum Lokaludvalg blandt andet drøfte rammerne for anvendelse af Bydelspuljen i 2025. Brønshøj-Husum Lokaludvalg får af Københavns Kommune tildelt 1.699.900 kr. i puljemidler i 2025, hvilket er 42.000 kr. mere end i 2024. Det forventes, at Lokaludvalget vedtager et rammebudget for anvendelse af midlerne, hvor der afsættes midler til en række puljer.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Med Bydelspuljen støttes aktiviteter, der skaber dialog og netværk og bidrager til at gøre Brønshøj-Husum kendt som en attraktiv bydel at bo og være i. Bydelspuljen har nu fire ansøgningsfrister om året, og alle kan søge støtte fra puljen.

Med Kvikpuljen kan man i år søge, hvis man er mellem 13 og 25 år og vil lave en aktivitet for andre unge i Brønshøj, Husum, Tingbjerg eller Bellahøj. Man kan søge op til 5.000 kr., og kan søge når som helst, og får et hurtigt svar.

I indeværende har der også været en særlig juletræs-pulje på 80.000 kr. samt en pulje på 600.000 kr. til Lokaludvalgets egne projekter og kommunikation.

EF