Fantastisk historie: »Pryglelæreren«, der i 1911 blev inspektør på Brønshøj Skole ..
”Hr. Gormsens Haand hænger lidt løs, naar det drejer sig om at revse Børnene. Det er endda nu saa slemt, at en Fader har fundet sig foranlediget til at lade en Læge undersøge sit Barn”.
Netavisens gode ven Finn Olsen har fundet endnu en fantastisk historie frem, som er mere end 100 år gammel og omtaler en meget speciel episode fra det gamle Brønshøj
Gormsen “pryglelæreren fra Brønshøj”
Det berettede en gruppe bekymrede forældre til dagbladet ”Social-Demokraten”, da cand. mag. C. C. Gormsen i 1911 blev udnævnt til skoleinspektør i Brønshøj. Gormsen havde som lærer ved Ryesgades Skole pryglet en dreng for en ubetydelig forseelse, og forældrene kunne oplyse, at det ikke var første gang, han havde slået børnene. De opfordrede derfor skoledirektionen til at tage udnævnelsen op til fornyet overvejelse.
- C. Gormsen nød anerkendelse i skolekredse. Han havde været lærer i 24 år, og havde udgivet en række lærebøger i zoologi og botanik. Forældrenes advarsler bed da heller ikke på skoledirektionen. Gormsen fik lov til selv at vælge mellem to ledige inspektørstillinger i kommunen, og valget faldt på Brønshøj Skole, som havde en stor inspektørbolig, og var beliggende i landlige omgivelser med en smuk have på en halv tønde land (ca. 2.800 m2)
Afstraffelsen på Brønshøj Skole
To år efter Gormsens udnævnelse kunne vred far berettede i ”Social-Demokraten”, at hans søn og tre andre drenge var blevet ”pryglet” af inspektøren på Brønshøj Skole. En læge havde undersøgt tre af drengene, og havde fundet op til 18 cm lange, blodunderløbne striber tværs over drengenes ryg og skulderblade.
Striberne var 1-1½ cm brede, og der var blodudtrækninger i det underliggende væv. Anledningen til dette ”prygleri” var et påstået tyveri af ca. 75 øre fra en aflåst skuffe. Beløbet vil i dag svare til under 50 kroner.
Inspektørens forklaring
Inspektøren havde ikke orienteret forældrene om hændelsen. Da den vrede far henvendte sig til inspektøren for at få en forklaring på, hvorfor hans søn var blevet ”hudflettet”, var Gormsens svar: »De må udtale Dem i en anden tone — ellers er jeg mand for at vise Dem ud. De kan få mit svar skriftlig«.
Til dagbladet ”Social-Demokraten” forklarede Gormsen, at to drenge ved hjælp af en dirk havde åbnet et aflåst skab, hvor læreren opbevarede elevernes sparepenge. Her havde de stjålet 90 øre. Pengene blev omsat til slik, som yderligere to drenge var med til at fortære.
Gormsen havde som straf tildelt de to hovedmænd hver 5 slag. En dreng fik 3 slag og den sidste 2 slag. Efter afstraffelsen løb to af drengene ”uden tilladelse” væk fra skolen. Derfor måtte de dagen efter indkassere en ekstra afstraffelse på tre slag hver. Da drengene klagede over, at de var ømme på ryggen efter den forrige afstraffelse, gav Gormsen dem i stedet slagene på ”sædet” (bagdelen).
Inspektørens ord til forældrene
Den følgende dag kunne ”Social-Demokraten” bringe en opfordring fra inspektøren til forældrene om at lade det være nok med den allerede skete afstraffelse. Han betegnede det som ubarmhjertiget mod deres egne børn, ”offentligt at hæfte tyvenavnet på dem, så hverken de eller vi på skolen kan værne dem mod kammeraternes drillerier. Vi må tværtimod gøre alt hvad vi kan for at få disse til at glemme historien”.
Den vrede far havde dog også en tilføjelse til historien. Gormsen havde nemlig i en skriftlig orientering om ”prygleriet” oplyst: »Jeg har hørt, at han (Ernst) ogsaa har stjaalet i Fouragehandelen, men ikke undersøgt Sagen«. Denne udtalelse fik forældrene til at indhente en erklæring fra fouragehandleren, der højtideligt kunne bevidne, at han ikke havde savnet penge i sin forretning.
Fysisk afstraffelse afskaffet
Gormsen var inspektør på Brønshøj Skole frem til 1920, hvor han blev inspektør på Kapelvejens Skole. Så vidt vides fik sagen ingen konsekvenser for inspektøren. På den tid var fysisk afstraffelse af børn almindelig, og slag med “et tyndt Spanskrør” var tilladt i skolen.
I 1951 blev fysisk afstraffelse afskaffet i de københavnske kommuneskoler. Dermed gik København foran resten af landet, hvor fysisk afstraffelse i skolerne først blev forbudt med “spanskrørscirkulæret” i 1967.