Knivstikkeri på Frederikssundsvej
Søndag aften var der et knivstikkeri i Brønshøj nærmere bestemt på Frederikssundsvej, hvor en ung mand blev stukket ned af en jævnaldrende. Da politiet nåede frem, fandt de det unge offer, som dog heldigvis var uden for livsfare. Han blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter.
Senere henvendte gerningsmanden sig til politiet, som anholdte ham for vold. Han vil senere mandag blive fremstillet i grundlovsforhør.
netavisen 14. februar 22 kl. 10.15