Stadion og Freja inviterer til lokal håndboldaften på torsdag i Bellahøjhallen

sta1

HÅNDBOLD: De to lokale håndboldklubber IF Stadion og Freja HK er gået sammen om at lave en rigtig håndboldaften på  torsdag den 13. oktober i Bellahøjhallen. Der bydes først på herrekampen i 2. division mellem Stadion – Team Sydhavsøerne2, og derefter følger damekampen i Kvalifikationsrækken mellem Freja – Tårnby HK. De to kampe spilles henholdsvis kl. 19.15 og 20.30. For Stadions vedkommende har starten på sæsonen været fremragende med to meget sikre udesejre, og det har bragt de lokale håndboldherrer op på tredjepladsen i rækken med en kamp mindre end de to foranliggende, FIF og Næstved/Herlufsholm. Og så er det for øvrigt Stadions første hjemmekamp ! For Frejas vedkommende er det blevet til tre kampe med en sejr, et nederlag og en uafgjort, hvilket giver en placering i midten af rækken. 

                   images                                      Fre2

Så har man lyst til en rigtig lokal håndboldaften, er det altså torsdag i Bellahøjhallen. Både Stadion og Freja vil sætte stor pris på lokal opbakning.