Så har også Claus Jørgensen rundet sin kamp nr. 1000 for Brønshøj

BB 201x201         7m-s-master_en               BB 201x201

At den mand overhovedet har tid til andet end at spille fodbold, kan godt forekomme som lidt af en gåde. Brønshøjs stadig målfarlige Claus Jørgensen kunne for nylig runde sin kamp nr. 1000 for de sort/gule, og han skriver sig dermed ind i et meget eksklusivt selskab bestående af Erik Asker 1095 kampe og Torben Klyver 1009.

2700-netavisens redaktør har fulgt Claus Jørgensen siden 1980 og har altid været imponeret af hans hurtighed og gå-til-den indstilling på banen. Selv på sine gamle dage hvor der spilles på blandt andet master og supermaster, er han en evig trussel for modstandernes forsvar. Derfor er det også blevet til et utal af mål gennem tiden.

super-1024x699

Da supermasters blev Københavnsmestre i juni måned i år. Det er Claus nummer 3 fra venstre.

Det har været en stor fornøjelse at spille sammen med jubilaren gennem de seneste 10 år. En altid positiv og rar guttermand, som klæder ethvert hold.

I morgen lørdag har Claus Jørgensen indkaldt gutterne til en herrefrokost i anledning af de 1000 kampe, og det bliver med garanti ikke kedeligt.

Her fra netavisen og den gamle redaktør og holdkammerat skal lyde ET STORT TILLYKKE til Claus. Det er fantastisk godt gået og illustrerer bare, hvordan en ægte Brønshøj spiller er !