"Det at finde ro" - et kommende emne i Bellahøj Kirke
Sognepræst Marija Krogh Iversen
I en januar-hverdag fyldt med krav og kalendergymnastik, kan det være svært at finde roen til fordybelse. I Bellahøj Kirke kan man øve sig sammen med andre. ”Til fyraftensmeditation skal man ikke analysere sig selv eller andre, men bare være til stede uden så mange ord,” siger sognepræst Marija Krogh Iversen og forklarer: “Det, vi gør er ganske simpelt; tænder lys, lytter til musik og går på opdagelse i stilheden gennem en guidet meditation.” Det kræver ingen forudsætninger at deltage og alle er velkomne. Næste gang er mandag d. 22. januar kl. 17 i Bellahøj Kirke.