Om hjernen i sundhedscaféen i Pilegården
Onsdag den 25. april kl. 13-15 kan man blive klogere på noget så vigtigt som sin egen hjerne, når Brønshøjs hjerneekspert Hana Malá Rytter deler ud af sin viden til en sundhedscafé i Pilegårdens café.
Den er blandt andet hjemsted for tankerne og for følelserne. Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og den sender beskeder til musklerne. Men hvordan holder man den sund? Og hvorfor er det er vigtigt, at man bruger sit liv positivt og med intensitet?
Det og meget andet giver Hana Malá Rytter, som er neuropsykolog v/ Institut for Psykologi, KU & Bispebjerg Hospital et indblik i denne dag. Hun runder også emner som læring, søvn, psykologi og aldring, og der er også mulighed for at stille spørgsmål.