Måltidsgudstjeneste og påskeæggejagt

Måltidsgudstjeneste i Brønshøj Kirke


Fællesspisning hører skærtorsdag til. Det er aftenen, hvor Jesus spiste det sidste måltid med sine disciple. Det vil blive markeret i Brønshøj Kirke skærtorsdag, den 18. april, kl. 18.00 med en måltidsgudstjeneste. Sognepræst Iben Palle Hansen står for denne tjeneste, hvor der vil blive serveret lam.

Påskeæggejagt i præstegårdshaven

Mandag den 22. april kl. 10.00, 2. påskedag, er der børnegudstjeneste i Brønshøj Kirke. For gudstjenesten står sognepræst Peter Nejsum. Gudstjenesten markerer også afslutningen for  Kirkemusene – Brønshøj Kirkes minikonfirmander. Efter gudstjenesten er der  påskeæggejagt i præstegårdshaven.