Lokale tilbud om fællessang og korsang
Lokale tilbud om fællessang og korsang
Mange undersøgelser viser hvor sundt det er at synge, og at det kun gør gode ting for os mennesker hver i sær og for fællesskabet. I disse år blomstrer sangen i både børnehaver, skoler, på stadion og på plejehjem.
I Brønshøj Kirke prioriteres fællessangen og korsangen højt. Ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger synges der og i Brønshøj Sognehus blomstrer også både korsangen og fællessangen.
Fællessang
Tirsdag 20. august kl. 17.00-18.30 er det sommerens sidste ”Sommersang i Sognehuset”. Højskolesangbogen bliver lagt frem og der bliver mulighed for at synge forskellige sange.
Denne gang er det en lokal Brønshøj borger, nemlig journalist og tv-vært Klaus Bundgaard Povlsen der kommer og foreslår sange. Efter pausen har alle mulighed for at komme med forslag fra Højskolesangbogen og få opfyldt sit eget sangønske.
Korsang
Torsdag 22. august mellem kl. 15.00-16.30 afholdes den årlige audition til Brønshøj Kirkes Børnekor (2. -5. klasse) og Brønshøj Kirkes Pigekor (6. klasse – 3. G). Det er en uformel prøve, og alle er velkomne til at kigge forbi i Brønshøj Kirke. Alle skal synges 1. vers af ”I østen stiger solen op” og korleder Bente Kiil Toftegaard vil høre hvordan sangstemmen har det.
Dette lokale korarbejde har snart 20 års jubilæum, mange børn og unge har sunget i flere år og blevet dygtige korsangere og fundet glæden ved at synge sammen og oplevet et godt kammeratskab med hinanden og musikken. For yderligere oplysninger, se Brønshøj Kirkes hjemmeside.