Søndag den 8. marts er der Sogneindsamling
Billedet er fra sogneindsamlingen i 2017, hvor én af dette års superkonfirmander deltog i sogneindsamlingen.
Bellahøj Kirke meddeler:
Gå en tur i Bellahøj-Utterslev sogn søndag den 8. marts og hjælp de mennesker i verdens fattigste lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer. Start med at gå ind på blivindsamler.dk – tryk på ”Bliv Indsamler” og vælg Bellahøj som mødested. Så sørger kirken for at have et passende antal ruter og bøsser klar. Selvfølgelig er det også muligt at dukke op på dagen, dvs. fra kl. 9.30 hvor de første indsamlere sendes ud.
Ud over dem som tilmelder sig som indsamlere, skal alle kirkens konfirmander ud og gå for verdens fattigste. Tag godt imod dem og de øvrige indsamlere, når de ringer på din dør.
Efter indsamlingen er kirken vært for en brunch til alle indsamlere. Efter brunchen er der en kort afslutning, hvor også dagens resultat gøres op. Der er præmie til det hold, der får samlet mest ind i kontanter.