Med min hakke, min skovl og min spade

 
Nu kan man så småt glæde sig over at pakke vinteren væk og tage hakke, skovl og spade ud af redskabskuret og gå i gang med at grave. Måske kan man ved fællessang søndag d. 15. marts kl. 14 i Bellahøj Kirke synge sangen: ”Når vinteren rinder i grøft og i grav”, hvor graveredskaberne er nævnt.
I den første time er det organist Erling Elmark Rasmussen der står for sangvalget. Efter kaffepausen er der frit valg med hensyn til, hvilke sange der skal synges fra højskolesangbogen.
”Fællessang” eller ”alsang”, er flyttet fra torsdag aften til søndag eftermiddag. Det er gratis at deltage i arrangementet, kaffen koster kun 20 kr.