Brønshøj kører næsten 830 km. for at tabe 0-2 i Thisted

Det er ikke så lidt af en tur, når man skal fra Tingbjerg til Thisted og retur. I alt knapt 830 km. og en køretid på omkring knapt 10 timer. Den må Brønshøjs divisionsspillere igennem lørdag eftermiddag, og desværre uden udbytte. Nordjyderne vandt med 2-0 efter 1-0 ved pausen. 

                     

               Her et nærgående angreb fra BB i 2. halvleg, men Thisteds målmand har sikret sig bolden.

Kigger man på Thisteds scoringer, var der tale om forsvarsfejl. For det første lavede BB for anden gang i to kampe selvmål, denne gang ved Jacques Bang Sørensen efter 18 minutter. Det var eneste mål i halvlegen. Efter pausen øgede Thisted til 2-0 efter 52 minutter på et forsvarskoks hos BB, og mere blev det ikke til. Stort set var det en ganske jævnbyrdig forestilling med muligheder i begge ender. Med nederlaget rykker Thisted nu op foran de sortgule i tabellen, men egentlig betyder det jo intet, da ingen af klubberne kan nå noget som helst.

Så er kampen færdig – spillerne hilser på hinanden og en lang hjemtur venter de trætte Brønshøj spillere

Næste opgave for BB bliver bestemt ikke nemmere, om end rejsen bliver en del kortere. I Århus skal hvepsene møde de jyske hvepse fra Århus Fremad på Riisvangens Stadion. Jyderne vandt lørdag topkampen mod Helsingør med 1-0 og blander sig dermed stærkt i oprykningskampen.

Opgøret i Århus spilles onsdag aften kl. 19.00.