Brønshøj bliver i østkredsen og slipper for lange ture !
Så blev det afgjort. Mandag eftermiddag har man fundet frem til hvilke østklubber, som i kommende sæson skal spille i vestkredsen. Og til alt held er Brønshøj ikke en af dem. Det blev i stedet B.93 – Holbæk og Frem, der får fornøjelsen. Ser man logisk på det, så har det både betydning, at BB slipper for de lange ture til det jyske, men det vægter også rent tidsmæssigt og økonomisk. Nu bliver der i stedet en masse interessante kampe mellem de sjællandske og fynske klubber. Vi har jo set især i seneste sæson, at Brønshøj ikke befandt sig allerbedst i det jyske. Det blev til nogle gevaldige øretæver. Nu kan vi se frem til lokale brag mod Vanløse – AB og Avarta, og så er der jo de lidt tungere modstandere, Næstved, Roskilde og Nykøbing F, som alle tre røg ned.
På netavisen klapper vi i vores hænder. Det kunne ikke være bedre. Og kigger man på østkredsen, så ser den faktisk ganske stærk og interessant ud. Vi siger tillykke BB – der kommer mange spændende opgør på Tingbjerg Ground i den nye sæson.
Holdene i Øst-kredsen:
AB, AB Tårnby, Avarta, Brønshøj, FA 2000, FC Roskilde, HIK, Hillerød, Nykøbing FC, Næstved, Roskilde KFUM, Skovshoved, Slagelse og Vanløse
Holdene i Vest-kredsen:
B93, Brabrand, Dalum, FC Sydvest, Frem, Holbæk, Holstebro, Jammerbugt FC, Middelfart, Næsby, Sfb-Oure, Thisted, VSK Aarhus og Aarhus Fremad