Fix fik uafgjort mod Bispebjerg, som netop har slået FC Helsingør ud af pokalen

                                                   

Torsdag aften var det vild glæde på Bisbjerg efter at holdet sensationelt havde slået 1. divisionsmandskabet Helsingør ud af pokalturneringen med 3-2. Så der kunne på den måde være lagt i kakkelovnen til Fix, da der lørdag eftermiddag skulle spilles Serie 1-kamp i Lersøparken. Men sandelig om ikke de rødhvide gik hen og spillede en god kamp og klarede uafgjort 0-0. Klubbens andet point i den nye sæson. Det skete efter en vel disciplineret indsats, hvor man fulgte den taktik, der var blevet lagt. Det ene point var fuldt fortjent.

Næste opgave er næste lørdag kl. 14, hvor Fix får besøg af IF Føroyar i Pilesvinget.