Oktober måneds udstiller i Pilegården
Det vidunderlige i det uperfekte
For månedens udstiller i Kulturhuset Pilegården kommer inspirationen fra det inderste i sjælen, og hvad den rummer på godt og ondt. Tirsdag den 6. oktober kl. 18-20 holder den lokale kunstner Line Bjørnbøll fernisering i Pilegårdens café.
– Jeg bliver meget glad og afslappet, når jeg maler. Det giver mig masser af livslyst. Jeg er endelig nået dertil, at jeg kan se positivt på min sygdom som bipolar (manio-depressiv) og det, at jeg kan bruge min sygdom til noget godt og udtryksfuldt. fortæller den lokale kunstner og grafiske designer.
For Line Bjørnbøl kommer inspirationen fra det inderste i sjælen. Og præcis der der rammer, når man ser på hendes malerier. Malerierne spejler mennesket på godt og ondt med accept og uden fordomme. Der er der plads til at være vild, voldsom og vidunderlig. Og til at være ualmindelig og uperfekt.
Mød Line Bjørnbøl til ferniseringen. Udstillingen kan herefter ses indenfor Café Pilens åbningstid hele oktober måned. Man skal huske at medbringe mundbind til ferniseringen.