Arkæologer fandt ting fra oldtiden og 1600-tallet under udgravningerne til det nye spejderhus ved Brønshøj Vandtårn.

Netavisen fik flere henvendelser fra omkringliggende beboere, som kunne fortælle, at udgravningerne til det kommende byggeri var sat i bero, fordi man var stødt på noget, som kunne være fra en anden tidsalder. Og det vakte naturligvis vores nysgerrighed. Så vi kontaktede Københavns Museum, som så efterfølgende rykkede ud på grunden. I dag flere måneder efter vores henvendelse, har vi så endelig modtaget en længere redegørelse fra Københavns Museum, som vi her bringer for vore læsere.

 Da man fik færten af noget fra fortiden, gik alt det ordinære gravearbejde i stå i flere dage.

– Fundene kan fortælle om tidligere tiders aktiviteter i området, længe før det blev til de nuværende villakvarterer. Ved udgravningen har vi nemlig fundet spor af både fortidsmenneskers aktiviteter for ca. 3.500 år siden omkring bakketoppen, men også langt yngre spor, der muligvis stammer fra aktiviteter fra den såkaldte ”svenskerlejr”, der blev anlagt her i forbindelse med belejringen af København i 1658-60.

Randskår af et såkaldt sikar. Et kar af groft magret keramik, med huller i. Har muligvis været brugt til fremstilling af ost. Foto: Københavns Museum

Det kan give os mulighed for at studere lejren på nærmeste hold og komme med nogle helt friske ”spionefterretninger” om livet i svenskerlejren, siger arkæolog Alexander Banck, Københavns Museum, der har stået for udgravningerne på grunden.

Det er især to parallelle grøfter, der begejstrer arkæologerne. I mere end hundrede år har lokale såvel som fagfolk interesseret sig for Brønshøjs rolle som troppelejr under svenskernes belejring af København mellem 1658 og 1660, og nu har arkæologerne måske fundet spor, der kan sige noget lidt mere stedfast om lejrens placering, og om hvad der er foregået i lejren. ”Carlstad” hed lejren, og her boede den svenske konge Karl 10. Gustav under belejringen sammen med sin hær af soldater.

Gamle kort og løse fund af krigsudstyr fra folks villahaver har indtil nu været de eneste spor efter svenskernes aktiviteter, men den præcise udstrækning af lejren og dens befæstninger er aldrig blevet påvist. Det har været gjort gode forsøg på at placere Carlstad, men det er svært, når fæstningerne for længst er nedbrudte, og soldaternes barakker pakket sammen.

Arkæologernes håb var derfor, at man kunne støde på spor efter volde eller andre spor fra lejren. Fundet af to smalle grøfter på området viste muligvis spor efter lejres beboere: nemlig stegepandefragmenter af glaseret keramik, en mønt, rideudstyr, metalgenstande og madlavningsaffald, der alt sammen tilhører årene omkring lejrens benyttelse.

 – Det er virkeligt spændende at finde grøfter opfyldt med materiale fra netop den tid, lejren eksisterede for 360 år siden. Ikke mindst fordi de områder både før og efter lejrens tid ifølge kilderne har været marker. Det kan ikke udelukkes, at grøfterne er gravet tidligere, og fyldt op i forbindelse med svenskelejren, men det er også muligt, at grøfterne et etableret af svenskerne. Derfor håber vi at kunne sige noget mere om, hvilke aktiviteter der foregået i dette område – og dermed måske spionere lidt på livet i lejren – ved at analysere jorden fra grøfterne, fortsætter Alexander Banck videre.

        Denne gamle pumpe har næppe så mange år på bagen, som de andre ting, man har fundet

Undersøgelserne kan dermed bidrage til en større viden om svenskerlejren Carlstads udbredelse og funktioner. – Vi mangler endnu at placere befæstningerne omkring svenskerlejren, samt at forstå, hvordan disse var konstrueret. Samtidig kunne vi også godt tænke os at få et indblik i, hvor og hvordan soldaterne var indkvarteret. Var det nogle hårde år i kolde barakker, eller boede man i fine bygninger som nogle skriftlige kilder beretter om – og hvordan fik man tiden til at gå under sådan en flerårig belejring af København? slutter Alexander Banck og tilføjer:

– Mens arbejdet med en ny etape i historien af bebyggelser på vandtårnsgrunden er i gang, arbejder arkæologerne videre på kontoret med at få analyseret fund og prøver, så vi kan få mest mulig ny viden om Brønshøjs historie.

Netavisen siger tak for denne interessante redegørelse og også en stor tak til de læsere, som gjorde os opmærksom på det afbræk, der kom, da gravemaskinerne gik i gang.