Blåmejsen og andre sultne fugle på og omkring foderbrættet
Blåmejsen
Tekst: Christian Christensen / Foto: Michael Bendt
“Vinteren strenges, trange tider langsomt skrider, langsomt skrider”, sådan skrev Brorson, og sådan er livet for mange af vores småfugle i disse uger, hvor vinteren for alvor har bidt sig fast her til lands.
Blåmejsen er på trods af sin størrelse en både hårdfør og bister fugl. Den er tydeligt mindre end musvitten men ud-dominere både den og andre fugle i kampen om maden på foderbrættet eller på mejsekoglen.
Musvitten
Det er faktisk bedst at haveejere bruger mejsekogler fordi de hænger frit så fugleklatter ikke så let blandes med de frø og fedt blandinger vi fodrer fuglene med. På den måde mindskes risikoen for parasitsmitte fuglene i mellem. Hvis man også vi betænke arter som solsort og bogfinker kan man med fordel sprede foder ud under buske og langs hækken bare man husker at skifte sted fra dag til dag.
Bogfinken
Man kan få mange gode stunder ved at sidde inde med en kikkert og nyde det liv, der udspiller lige på den anden side af ruden. Blåmejserne optræder tit i småflokke på 5-7 individer. I løbet af dagen besøger de forskellige haver og parker, hvor de ved, der findes føde. Mange vil derfor kunne nikke genkendende til, at fuglene kommer i deres haver på bestemte tidspunkter for så igen at forsvinde.
Blåmejse trængsel omkring det vel nok mest fornuftige spisested, man kan byde de små fugle. (foto Christian Christensen)
Danske blåmejser er typisk standfugle, men hvert efterår trækker tusindvis af blåmejser igennem landet på vej længere syd på mod mildere himmelstrøg. Som nævnt er blåmejsen en bister fugl, og det gør, at ringmærkere til tider må indstille deres arbejde og lukke nettene ned, simpelthen fordi blåmejserne hakker andre fugle i nettet ihjel. Så selvom blåmejsen ser meget fredelig ud, er den alligevel en af havens mest dominerende fugle. Blåmejsen er i fin trivsel, og bestanden er stabil. Den yngler allerede, når den er et år gammel, ligesom den får mange unger i hvert kuld. Som andre mejser yngler den gerne i redekasser. Mange af ungerne bliver taget af skader, som den trods alt ikke kan stille noget op i mod. Heldigvis overlever mange, og der gør, at vi har god sund bestand til glæde for os der holder af fugle.