Brønshøj har fået en sand "bomber" med næse for mål

I Ligabold.dk skriver Anders Jensen om Brønshøjs nye bomber Mathias Veltz, som er kommet til i år og har spillet alle træningskampe for de sortgule.

                                                                     

24-årige Mathias Veltz viste i efteråret stor målnæse, da den hurtige angriber bankede 11 mål ind i ti kampe for GVI (Gentofte-Vangede Idrætsforening) i Danmarksserien Pulje 2.

Det gør ham til suveræn topscorer i puljen, men nu er det slut med at score mål for Danmarksserie-klubben.

Mathias Veltz har i det nye år trænet med i 2. divisionsklubben Brønshøj Boldklub, hvor han også har været med i holdets træningskampe.

Nu har Mathias Veltz dog fået fremtiden på plads, da angriberen siger til LigaBold.dk, at han kan kalde sig Brønshøj-spiller.

– Vi har aftalt, at jeg skifter nu, og så finder vi ud af til sommer, hvor lang tid jeg skal blive, siger Mathias Veltz til LigaBold.dk.