Nu kan man rykke endnu tættere på Husum Boldklub
Datoen den 17. marts 2021 er speciel for Husum BK, for det er dagen, hvor tilhængere bliver i stand til at rykke endnu tættere på klubben. For alle hvis hjerter banker for de blåhvide er her nemlig en enestående chance for at gå ind også at støtte økonomisk. Kort sagt – i dag præsenteres KLUB HUSUM og KLUB HUSUM ERHVERV.
Der er arbejdet ihærdigt og målbevidst for at stable dette projekt på benene. Det er sket ikke alene på eget initiativ men også på opfordringer. Både fra private og firmaer. Og nu er det lykkedes. Så det er med stolthed og store forventninger, man nu lancerer de to muligheder.
Alt man skal vide om de to “interne klubber” står skrevet tydeligt og klart, så vi kan blot opfordre alle, der har kærlighed for Husum Boldklub til med det samme at gå ind og markere, at det er en super idé, som kan være med til at udvikle den snart 100-årige klub.