Husum klarede uafgjort 0-0 mod rækkens nr. 3 KFUM i Husumparken

                                                                       

Husums unge mandskab klarede uafgjort 0-0 mod KFUM i mandagens kamp i Husumparken. Det var efter en ny fighterindsats, og selvom det ene point ikke tæller meget i det samlede regnskab, så må det være en stor opmuntring trods alt at kunne spille lige op mod holdet fra Emdrup. Ligesom alle andre i dagens Danmark måtte spillerne gennem stort set hele vejr repertoiret med blæst, regn, sne og koldt vejr. Men det tog man med et godt humør, og der blev naturligvis gået til sagen, som der altid gør, når de to klubber mødes.

Kommende lørdag skal de blåhvide på endnu en svær opgave, denne gang mod Køge Nord FC på Rishøj Stadion. Der fløjtes op kl. 14.00 ! Midtsjællænderne er for øjeblikket placeret på 2. pladsen i Danmarksserien, og det er jo vigtigt at slutte blandt de fire øverste. Så det bliver svært for Husum, men slås man på samme måde som i de to første kampe, hvorfor så ikke ??