Dengang Husum havde en brydeklub - det er 14 år siden !

Det var en jyde, der startede Husum IF i sin tid. Han kom fra Århus og hed Thorvald Christensen.

Netop kåret som dansk mester i brydning stod han og skulle flytte til København, nærmere bestemt til Husum for at starte som postbud på Brønshøj Posthus. Da han kom her til, opdagede han hurtigt, at man ingen brydeklub havde, og så stiftede han Husum IF.

Netavisen besøgte i 2015 brydeklubbens tidligere formand Bendt Jørgensen på plejehjemmet Poppelbo i Bystævneparken. Han var om nogen den, der i allerhøjeste grad tegnede Husum IF, og vi fik en lang og hyggelig snak med det nu afdøde ikon. Om godt en uges tid ville Bendt Jørgensen være fyldt 91 år. I den anledning bringer vi her historien om den gamle brydeklub, som den tidligere formand virkelig kunne fortælle med ægte følelser.

– Husum har altid været min base – jeg har kort sagt boet her hele mit liv, og jeg elsker det, fortæller en meget frisk og ivrigt talende Bendt Jørgensen, da 2700-netavisen besøgte ham for seks år siden. – Og brydeklubben blev mit et og alt, lige fra den dag jeg som 10-årig blev meldt ind af min far. Dengang var det godt nok primitive forhold, vi havde. Træningen foregik i starten på Husum Skole, og det skete på lånte måtter fra Carlsberg. Men så kom krigen, og så måtte vi ikke være der mere. Vi endte i en kælder i Hampeland, hvor vi så kunne være til krigen var overstået. Men vi var ved at komme godt med og deltog både i den københavnske holdturnering og de danske holdmesterskaber.

– Jeg selv blev formand i 1967/68, og det blev starten på en epoke, som jeg stadig kan sidde og glæde mig over. Og nu skulle der selvfølgelig for alvor ske noget. Vi måtte have et sted, som var vores eget. Så jeg var på udkig efter et hus af en eller anden art. På en tur til Amager fik jeg øje på en tyskerbarak, som bare stod uden at blive benyttet. Den havde også været brugt som udflytter børnehave. Der var ingen tvivl, den skulle vi sgu have. Så jeg søgte som brydeklub Københavns Kommune om lov til at overtage den. Der gik et par uger, så kom beskeden – I kan få den gratis, men hent den selv ! Det var jo alle tiders – den var 200 kvadratmeter stor, så nu skulle vi bare have et sted at placere barakken. Jeg kontaktede derfor daværende overborgmester Urban Hansen direkte og satte ham ind i sagen. Ikke lang tid efter ringede han til mig og fortalte, der lå en grund på hjørnet af Gerlevvej og Glumsøvej.

Vi kunne leje grunden fem år ad gangen, og så kørte det ellers. Men vi skulle bruge penge, og det var godt nok lidt af en opgave. Det lykkedes dog, og der blev såmænd også råd til en bus, – en gammel slidt spand, men det var bedre end ingenting – som kunne transportere vore brydere rundt til konkurrencer og stævner. Jeg skal lige tilføje, at klubhuset blev indviet i 74/75 af daværende overborgmester Egon Weidekamp, som selv tog et par omgange på brydemåtten i dagens anledning. Hvor mange er mon klar over, at Weide selv var gammel bryder ?!

                                Klubhuset var en større sag at stille op, men snart stod det færdigt og var klar til den store indvielse 

Der skulle planlægges nøje, før man kunne gå i gang, men snart stod det nye klubhus klar på den lejede grund

– Vi nåede rundt omkring og skabte mange gode resultater. Husum IF fik et godt navn i den danske brydeverden. Vi lavede også selv internationale stævner, og jeg elskede hvert sekund.

– Men så kom den forbandede blodprop og satte en stopper for det hele. Det skete i 2007, og med den døde vores dejlige brydeklub desværre. Jeg blev helt lam i venstre side og fik en dropfod. Siden er jeg gået til træning 2 gange om ugen, og jeg giver alt, hvad jeg har i mig. Min stædighed og vilje har gjort det bedre, men slet ikke godt nok. Indtil i foråret boede jeg hjemme hos Ketty, (Bendts bedre halvdel) red. på Tersløsevej, men når man er blevet hæmmet som jeg, er det meget besværligt. Jeg skal jo bruge rollator for at komme frem, så vi kiggede efter et sted, hvor jeg kunne have mere hjælp ved hånden. Det blev så Poppelbo i Bystævneparken, som jo nok også bliver min endestation. En underlig tanke i øvrigt. Men Ketty bor stadig i lejligheden, og engang i mellem er jeg hjemme. Det er sgu hårdt. Der triller nogle tårer, når jeg skal der fra igen.

Sådan endte snakken med den gamle formand, som desværre ikke er mere. Men han fortjener aldrig at blive glemt for det kæmpe arbejde, han ydede for sit hjertebarn, Husum IF.

Nederst ses Husum IF’s endeligt. Klubhuset forfaldt og blev til sidst revet ned.

Netavisens redaktør var faktisk på pletten i klubhusets sidste timer og fik taget disse billeder.

                              Det havde fortjent en bedre sortie, men endte nærmest som en ruin.

I ruinerne var bl.a. denne hylde med “resultattavle” og en lille bamse maskot, og på gulvet i alt rodet lå et gammelt billede af Bendt Jørgensen, (yderst t.h.) sammen med træner og unge brydere. Billedet af stifteren Thorvald Christensen lå ikke langt der fra. 

Denne ejendom pryder det gamle “brydehjørne” i dag.