Det er altid dejligt, når vores lokale klubber vinder

Intet er mere trist end at skulle sidde og skrive om nederlag på nederlag. Til gengæld er det en yderst skøn fornemmelse, når man kan skrive om sejre – og ikke mindst lokale sejre. I denne uge har det været helt optimalt for 2700-området.

                          

På håndboldfronten lagde Stadion ud med at vinde sæsonpremieren i det sydsjællandske med 33-27 over Næstved/Herlufsholm. Så fulgte Brønshøjs 3-2 sejr i Sundby Idrætspark over B.1908, efterfulgt af Fix med en storsejr på 6-2 over S.C. Amager og endelig sluttet af med en sikker sejr til Husum på Bornholm – 4-0 over Hasle.

Man kan kalde det “fuldt hus” med sejre over hele linjen. Som skribent er det en glæde at skrive om lokal succes, og det må vi jo så erkende, at der var i denne uge. Desværre er det en ret sjælden ting, at alle vinder på én gang – men når det sker – så er det bare en fryd.

Godt gået til alle de lokale sportsudøvere, som sejrede i deres respektive kampe !