Halloween i Tivoli - vind billetter og turpas
Vi nærmer os Halloween, og så springer Tivoli traditionen tro med en flot pyntet have helt i uhyggens tegn. I den anledning laver netavisen i samarbejde med den gamle forlystelsespark en konkurrence, hvor der kan vindes billetter og turpas til lejligheden. Nederst i denne artikel finder man konkurrencen.
Gæster med hang til uhyggelig hygge kan godt begynde at sætte kryds i kalenderen for snart indtages Tivoli af tryllende hekse, græskar, ny 180 meter lang labyrint, dobbelt op på scaryhouses og nye halloween scenografier. Halloween kan opleves i Tivoli fra den 13. oktober til og med den 6. november, hvor forlystelserne også kører.
Halloween er på ganske få år blevet en af de helt store traditionelle efterårsbegivenheder i København, som mange danskere og turisterne gerne samles om. Det har sat sit præg på hele Danmark, og for mange husstande er et græskar eller to foran hoveddøren nu en fast del af efteråret. I Tivoli skal der i år fordeles 22.100 græskar i alle størrelser rundt om i forlystelseshaven.
Nye hekse flytter ind
Gæsterne vil som noget nyt stifte bekendtskab med to heksesøstre, som er glade for børn, men som ikke altid opfører sig lige pænt. Den ene heks er sjov og elsker at fremtrylle flotte ting. Den anden er lidt mere bister og muntrer sig med at forvandle ting om til fugleskræmsler. I Det store Springvand i forlængelse af Plænen kan gæsterne begive sig ind i en ny 180 meter lang pileflets labyrint, som er op til 180 cm i højden og inde i midten kommer man frem til to heksetårne.
Tivoli skruer ned for lyset:
– Lyset er en integreret del af Tivoli-oplevelsen, som millioner af gæster har delt gennem hele vores historie. Vi har i år bl.a. valgt at slukke for den permanente belysning uden for åbningstid, så det får ikke indflydelse på gæstens oplevelse i forlystelseshaven, fortæller pressechef Torben Plank. – Tivoli har i flere år arbejdet med at nedbringe energiforbruget, og det er selvfølgelig noget, vi forsætter med. Og så forbeholder vi os retten til at tilpasse os løbende om nødvendigt”.
Kåring af Danmarks største kæmpegræskar
Lørdag den 15. oktober kl. 11:30 afholdes der igen i år DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen er blevet et mindre tilløbsstykke, hvor gæsterne kommer for at se de imponerende kæmpegræskar af sorten Atlantic Giant.
Dobbelt op på gys
Tivolis nye scaryhouse Villa Vendetta har fået tilført en række ekstra overraskelse i anledning af efteråret, så gæster med hang til gys bliver ekstra skræmt under den 150 meter lang rejse gennem 12 rum fordelt på 800 uhyggelige m2. I Skærsilden, som har adresse under den over 100 år gamle rutsjebane, rykker det ”Det Hjemsøgte” ind.
Halloween-boder
Både børn og voksne synes, det er sjovt og lidt uhyggeligt at på opdagelse blandt de knap 30 Halloween-boder, hvor der er blodige godter, kravlende monstre og alt, man kan ønske sig til en Halloween-udklædning.
Rasmus Klump
Rasmus Klump optræder hver dag under Halloween i Tivoli. Rasmus Klump, Græskarmanden og Flora optræder hver dag for de yngste gæster med to forestillinger på Plænen.
Der rulles en række yderligere energireducerende tiltag ud
Udenfor Tivolis åbningstid slukker forlystelseshaven for det permanente dekorative havelys, men beholder nød- og opsynslys. I den almindelige åbningstid bliver lyset på udvalgte forlystelser dæmpet. Der vil også være fokus på, at forlystelserne fyldes helt op med passagerer, før turene sættes i gang. Derudover bliver der reduktion af varmelamper, og brugen af el-varmeblæsere på kontorer og andre steder reduceres.
Netavisens Halloween-konkurrence:
Som nævnt springer vi med en konkurrence, hvor man kan vinde billetter og turpas til Halloween i Tivoli. Og allerede her skal vi gøre opmærksom på, at vinderne af præmierne skal indløse dem senest 6. november ! Alle spørgsmål handler om Halloween:
1/ Hvor mange portioner økologiske pommes fritter blev der solgt i Tivoli 2021 ? ____________
2/ Hvor mange pandekager røg der over disken ? __________
3/ Hvor meget majs har Tivoli bestilt til Halloween i år ? ____________
4/ Hvor mange græskar finder man i haven i år ? __________
5/ Hvor mange skiver steg til flæskestegssandwich bliver der solgt i år ?
Navn: ______________________________________
Tlf.nr. _____________________________
Mail: ___________________________
Netavisen skal have løsninger senest søndag den 9. oktober kl. 12.00. Derefter trækkes der lod blandt de rigtige besvarelser – og vinderne vil blive kontaktet direkte.
Send løsningen til fa@2700-netavisen.dk
Fun Facts om Halloween i Tivoli 2022
|
Åbningstider:
Søndag – torsdag kl. 11.00 – 23.00 – Fredag + lørdag kl. 11.00 – 24.00
GOD FORNØJELSE !