Det går fremad med de nye gulve i Grøndal MultiCenter, men der er lang vej endnu
Det er jo et ret så hårdt indgreb man har foretaget i det miljø, der altid har været i Grøndal MultiCenter – helt fra dengang det hele startede, og man havde navnet Bella Centret. De hyggelige planter blev sløjfet fuldstændigt, og væggene står i dag helt nøgne og triste. Alt sammen på grund af, at der skulle lægges nye gulve, da de gamle havde forskudt sig her og der og derfor kunne være nemmere at snuble over. Det tager bestemt sin tid, men vi kan da konstatere, at projektet skrider fremad, omend der er lang vej endnu.
Netavisen kæmpede godt nok en brav kamp for at enten beholde noget af den grønne beplantning – eller i det mindste få noget alternativt. Om det sker vil vise sig. Der er intet nyt fra den front.
Her er man færdige med de nye gulve. Det ser ganske pænt ud trods alt, selvom prisen har været høj.
Som billedet viser, er der lang vej endnu. Men det bliver lavet grundigt – måske også derfor, det tager sin tid.
Sten for sten lægges grundigt, men mon ikke vi skal et pænt stykke ind i det nye år, før hele gulvprojektet er helt færdigt ?..
De viste billeder øverst er blot den ene fløj i centret. Den anden og mest befærdede har man ikke taget hul på endnu.