Alle er velkommen til at kigge indenfor hos Vilstrup Optik i Brønshøj og få testet synet helt gratis
I marts måned åbnede en ny optikerforretning i Brønshøj – Vilstrup Optik – faktisk på det værst tænkelige tidspunkt midt i krig, Corona og energikrise. Men nu er det første godt halve år gået, og selvom de to unge mennesker som står bag – Rasmus og Mathilde – udmærket vidste, det kunne blive svært, så har de ikke fortrudt et sekund.
– Vi ved udmærket godt, hvem vi er oppe imod, men det vi kommer med, mener vi ikke mange andre kan tilbyde, fortæller Rasmus Vilstrup til netavisen. – Først fremmest det lokale islæt som vi meget hurtigt fandt ud af har stor betydning i Brønshøj. Og så den nære og direkte kontakt til kunderne, – få en lille snak om bylivet og hvad der rører sig, og så naturligvis den mere professionelle del af det. Lige for tiden tilbyder vi gratis øjentjek, hvilket vi håber, mange vil benytte sig af. Det er så pokkers vigtigt at få tjekket sine øjne, og det eneste man skal gøre er bare at ringe og bestille tid.
Udskyder man at få sine øjne tjekket, selvom man har hovedpine, er tung i hovedet, skal
knibe øjnene sammen eller må rykke avisen længere væk for at kunne læse? Så er man
ifølge Rasmus Vilstrup ikke alene.
– Vi oplever, at det for mange er en stor overvindelse at komme afsted til optikeren; særligt
første gang. Mange udskyder problemet, selvom de døjer med hovedpine og må knibe
øjnene sammen for at læse teksten på computerskærmen, forklarer den unge optiker videre.
– Faktum er, at vi med årene får en dårligere synsevne tæt på, hvilket betyder, at langt de fleste som minimum vil få brug for læsebriller, når de er i midten af 40-erne. Øjnene tager ikke skade af ikke at få hjælp, men vi oplever, at vores kunder bliver overraskede over, hvor meget livskvalitet og energi, det giver dem at kunne se klart igen.
Det moderne liv stiller større krav til vores øjne på grund af de mange computerskærme
og telefoner, som vi bruger mange timer på at kigge på dagligt. Så det er vigtigt at hjælpe
sine øjne bedst muligt.
– Vi skiller os ud som privat optiker ved at kunne bestemme alt i vores butik selv – vi vil gerne kunne give
kunderne ro og tid til at finde de briller, der føles helt rigtige for dem. Derudover
vil vi gerne tilbyde et sortiment af briller, der skiller sig ud, og som har både
kant og kvalitet. Når det netop er så stor en beslutning og overvindelse for nogle at skulle
vælge briller, skal de også kunne finde nogle, som de er vilde med. Det synes vi, at
de fleste kan her i butikken !
Som nævnt åbnede Vilstrup Optik i marts måned på Frederikssundsvej 168 i Brønshøj. Den lille Husum-familie elsker de muligheder, som en privat butik tilbyder: håndplukkede kvalitetsbriller, tid til god service og en snak med deres kunder, altid kaffe på kanden og sodavand på køl, et tegneområde og bøger til børnene samt en indretning, der emmer af hygge.
– Vi er helt afklarede med, at vi er nyest ankomne i en række af optikere i Brønshøj. Men vi
synes på mange måder, at vi kan noget andet end kæderne, og at byen kun har godt af at
have et bredt udvalg af butikker, da folk ønsker sig noget forskelligt.
På samme måde som Netto, Rema 1000 og Føtex også kan noget forskelligt og bruges af forskellige
kundegrupper, tilbyder vi også noget andet end kæderne. Vi bruger selv de små lokale butikker både i Brønshøj og Husum, hvor vi selv bor, og vi synes, at det er vigtigt med et udvalg af briller, der skiller sig ud og et lokalt kendskab til vores kunder.
Og så er vi ikke dyrere end de fleste andre optikere. Vores synsprøve er altid gratis og en del af
vores faste service, og brillestel og- glas kan fås i flere prisklasser, så vi rammer et niveau,
der passer kunden godt. Det er en skrøne, at småt og lokalt også altid betyder dyrt.
Det er klart, at det tager tid at få folk til at opdage, at vi er her, og at det er svære tider for mange – os selv inklusive. MEN, vi elsker vores butik, og vi synes, at folk har taget helt vildt godt imod os, så vi har ikke fortrudt et eneste sekund, slutter optiker Rasmus Vilstrup, som man også kan følge på både Facebook og Instagram.
Man kan booke tid til gratis synsprøve – vi henviser til Vilstrup Optiks annonce på forsiden af netavisen.