Fællesspisning med sange fra havets bund
Torsdag den 10. november kl. 17.30 bliver den børnevenlige aftensmad krydret med en nærende gakket hav-koncert for børn i Kulturhuset Pilegården.
Sumobryder Samson, giraffen Georg, edderkoppen Bobby og krabben Ken. Det er nogle af de fantastiske væsner man kan møde i børnebogen ”Verdens hurtigste fisk”, som udkom i sidste måned, og dem kan man også snart møde til en familiekoncert i Pilegården. Her bliver historierne tilsat latinamerikanske rytmer, swing, jazz, hiphop af orkestret Tikke Takke. De gakkede underhavssange er skabt af musikeren og komponisten Andreas Ugorskij og historiefortæller Hans Laurens i dialog med tusindvis af børn fra hele landet.
På scenen finder man udover Andreas Ugorskij på guitar og vokal også Hans Find Møller på elbas og vokal og Bjørn Heebøl på trommer. Den børnevenlige mad står klar kl. 17.30 og koncerten begynder kl. 18. Koncerten er mest for dem over 3 år og billetter inklusive mad og musik koster 75 kr. Alle under 1 år spiser gratis med.