Hør lydfortællinger om Brønshøj Vandtårn på torsdag
Under titlen “Tal om dit tårn” kan man på torsdag høre lydfortællinger om Brønshøj Vandtårn med Lydmyren kl 16:30 i vandtårnet.
Alle er velkommen til lancering af “Tal om dit tårn” i Brønshøj Vandtårn på Brønshøjvej. Her vil der være mulighed for at lytte til en række fortællinger om Brønshøj vandtårn, når Lydmyren inviterer indenfor i tårnet. Få de sjove detaljer fra åbningsceremonien helt tilbage i 1930, hør om tårnets arkitektur, byggematerialer og særlige efterklang og få kendskab til tårnets forskellige fremtidsdrømme.
Med en forfriskning i den ene hånd og smartphonen i den anden, går man rundt i tårnet – sammen og hver for sig – og lytter til tårnets fortællinger.
Der er fri entré
Medbring smartphone og egne høretelefoner. Til dem der ikke har findes også mp3-afspillere med høretelefoner til låns på dagen.
Projektet er udviklet og produceret af Lydmyren med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Brønshøj Vandtårn.