Stadion gjorde et sensationelt comeback i Maribo og slog Team Sydhavsøerne2
Man tror jo nærmest, at det er løgn. Vore lokale håndbolddrenge fra IF Stadion var bagud med hele otte mål i Maribo hallerne søndag eftermiddag, men formåede alligevel helt fantastisk at komme igen og vende slaget til en sejr på 26-25 over Team Sydhavsøerne2.
Læs her hvad IF Stadion selv skriver om dramaet i det sydlige:
Søndag eftermiddag skulle IF Stadion forsøge at rejse sig efter sidste uges nederlag mod Køge. Denne gang var det Team Sydhavsøerne 2, der bød velkommen på deres hjemmebane. Et forstærket mandskab, der altid spiller hurtigt håndbold, og denne søndag var ingen undtagelse. Team Sydhavsøerne kom bedst fra start i en atmosfære, hvor der var mange tilskuere, og hvor hjemmeholdet – som det er ofte er set hos TSØ – lykkedes med at få kendelserne med sig via megen kommunikation med dommerne. Efter 15 minutter var TSØ foran med 8 og det begyndte at ligne en sikker sejr til hjemmeholdet. Men Stadion fik sig dog kæmpet tilbage i kampen til slut i 1. Halvleg, hvor cifrene ved pausen lå på 10-14.
Efter pausen var kampbilledet meget det samme. TSØ var stadig det bedste hold, men kunne ikke for alvor trække fra et Stadion-mandskab, der fik bedre fat. Alligevel synes kampen sikret for TSØ med 15 minutter igen af kampen, hvor hjemmeholdet var foran med 7. Men herefter begyndte et af de flotteste comebacks, der i mange år er set i IF Stadions historie. Stærkt anført af Morten Marvig på mål og Simon Lindholdt i angrebsspillet, åd IF Stadion sig stille og roligt ind på TSØ og var med 2 minutter igen foran med 2 mål for derefter at løbe sejren hjem men 26-27.
En super vigtig sejr som bevirker, at IF Stadion hænger med i toppen på en flot 2. plads.
Kampens spiller blev meget velfortjent delt mellem Morten Marvig og Simon Lindholdt.