The Trio from Hell koncert 8. januar er totalt udsolgt !
Pilegården indleder det nye år med et festbrag af en koncert med Billy Cross, Flemming Ostermann & Mik Schack, som danner den populære trio.
The Trio from Hell blev dannet kort tid efter at Billy forlod Delta Cross Band. Mik Schack ringede til Billy og sagde: “Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal sgu’ ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!” Billy, der var enig med Mik, ringede straks til Flemming Ostermann og så var trioen en realitet – Billy Cross på guitar og sang, Flemming Ostermann på bas og Mik Schack på… vaskebræt! Og sådan er det stadig.
De begyndte at spille rundt omkring i København og blev hurtigt populære blandt folk, der var til ’Good Old Rock’n’Roll’! De spillede al den bedste musik fra Billy’s karriere som soloartist, fra hans tid med med Delta Cross Band – og fra Amerikas barndom: Autentisk rock, blues, rhythm and blues og country. Ja, de spillede sange fra hele kataloget af “great music”, der blev elektrificeret i 50’erne og 60’erne – med den ene lille forskel at The Trio from Hell satte turboen på, når de spillede, så det lød som en blanding af Led Zeppelin og Eddie Cochran. Og sådan er det stadig. Ingen andre lyder som dem.
Men som nævnt er der totalt udsolgt til eftermiddagskoncerten, som kører fra kl. 14-16 !
Arrangeret af musikforeningen Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.