Stadion vandt en ny vigtig sejr og er bare to point fra førstepladsen

Søndagens opgør i håndboldens 2. division region Øst i ECV-hallen mellem hjemmeholdet IF Stadion og Nordsjælland Håndbold endte med en fortjent sejr på 30-27 til Brønshøj mandskabet, som dermed holder fast i toppen og blot er to point fra førstepladsen. Det virker som om, Stadion er kommet så godt i gang, at man igen kan begynde at drømme om den oprykning, man har ventet på i efterhånden mange år.

                                                                           

Stillingen i toppen af rækken er:

1  TIK Taastrup          14 kampe 24 point 462-362

2  Køge Håndbold     14 kampe 23 point 415-332

3  IF Stadion              14 kampe 22 point 405-359

4  Rødovre                 14 kampe 18 point 407-353

Som man ser, har de tre øverste lagt pæn afstand ned til Rødovre på fjerdepladsen. Næste opgave for Stadion bliver den 28. januar kl. 17.00 i Ølstykke Hallerne mod HØJ 2.

Her er, hvad Stadion selv skriver om søndagens kamp:

Hårdt arbejde giver 2 points
Søndagens hjemmekamp var på forhånd en af de mere uberegnelige opgaver, Nordsjælland 2 bruger en del forskellige spillere, så forberedelsen var ikke nem. Denne søndag stille NH et meget find hold med de 3 profiler: Magnus Kjærsgaard Petersen, Magnus Kronborg og Nicolaj Larsson i spidsen.
Nordsjælland startede bedst og var efter 10 minutter foran 5-2. Langsom kom vi dog bedre med, det lignede længe en kamp med forholdsvist få mål, efter 20 minutter var stillingen 6-7. Mod slutningen af halvlegen løsnede kampen lidt op, og begge hold fik lidt gang i målscoring, hele tiden med Nordsjælland i fornt med 1-2 mål. IF Stadion spillede sig frem til fine chancer, men alt for meget blev brændt på Magnus Kjærsgaard (som jo er søn af en af de store Stadion målmænd Mathias Petersen).
Stillingen ved pausen var 11-12, og det stod klar at IF Stadions angreb skulle op i gear, hvis der skulle hentes points i dagens kamp. Stærkest i billedet i første halvleg stod Casper Wager med 5 scoringer og Simon Lindholdt der holdt udeholder profil Nicolaj Larsson from scoringer på backen.
IF Stadion startede 2. halvleg godt og kom for første gang foran ved stillingen 15-14, herefter overtog Nordsjælland igen teten, og var i føring med 17-16 efter 40 minutter. Herefter kom der gang i scoringerne, holdene fulgtes ad til 23-22 med bare 10 minutter igen. I den afsluttende periode af kampen belv det sværere og sværere for Nordsjælland at score, og IF Stadion fik samtidigt udnyttet stort set alle chancer.
Med 5 minutter igen var IF Stadion foran 27-24, i den resterende del af kampen blev der byttet mål, således at det hele ender 30-27, efter meget hårdt arbejde af alle i vores forsvar.
Alt i alt: 2 dejlige points, der blev vunder på fight og vilje, specielt i de perioder af kampen, hvor spillet ikke lige kører. Det var en rigtig hold præstation, hvor spillere der ikke lige lykkedes i første halvleg kom ind og bidrog stræk i anden halvleg. Stor ros til alle for fighten, dagens spiller Simon Lindholdt, stærkt forsvarsarbejde, og et par fine scoringer i slutfasen.
Dagens Hold:
Tobias Horne, Morten Marvig, Kasper Møller (2), Casper Wager (10), Mikkel Wager (1), Mathias Qvortrup (7/2), Alexander Ege (1), Rasmus Bjørn (1), Casper Eghøj (3), Simon Lindholdt (4), Frederik Emanuel, Jonathan Ahlefeldt (1), Simon Wallbridge.
Næste opgave venter på Lørdag, hvor vi møder endnu et 2. hold, denne gang venter HØJ på os i Ølstykkehallen.