Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (11) - "Brønshøj indlemmes i København"

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 74 år siden, og at tiden efter ikke er med.

I dag er vi nået til 11. afsnit: Brønshøj indlemmes i København 

I “Grøndalshuset” på hjørnet af Frederikssundsvej og Brønshøjvej har der fra gammel tid været drevet beværtning. Det var et hyggeligt og til tider ret livligt mødested. Her tilbragte mange deres ledige stunder – og for en menneskealder siden havde man bedre tid end nu. I hvert fald tog man sig den i al gemytlighed. På billedet ses nogle af datidens gæster i “Grøndalshuset”. Næsten udfor indgangen stod vejskiltet med ordene: Til Frederiksberg.

I 1894 til 98 begyndte Københavns kommune at vise betydelig interesse for visse af omegnskommunerne. Fra København begyndte man således at foretage arealkøb i Utterslev og Emdrup. Det skete rimeligvis, fordi Københavns kommune ønskede at sikre sig herredømmet over udviklingen på de pågældende store arealer og at blive i stand til at beherske grundpriserne. Det var disse forhandlinger, der gav stødet til, at der snart blev ført indledende forhandlinger mellem Københavns kommune og Brønshøj-Rødovre sogneråd om en eventuel indlemmelse. Egentlig ønskede København kun at få Utterslev og Emdrup indlemmet, men sognerådet hævdede, at det ville gå lettere, hvis man fra Københavns side ville tage hele Brønshøj distriktet med det samme. Det drejede sig om et areal, der svarer til en tredjedel af Københavns kommunes nuværende areal.

     

Grøndalshuset blev revet ned i 1930 og erstattet med den store røde hjørneejendom, hvor bl.a. Landmandsbankens filial nu har til huse.

Men egentlig bymæssig bebyggelse fandtes overhovedet ikke indenfor dette meget store område. Det var reelt bondeland. Sognerådet forstod imidlertid, at det ret hurtigt ville blive vanskeligt at opfylde de krav, en mere bymæssig bebyggelse ville medføre, og derfor var man stemt for at gå ind for indlemmelsen.

Det var borgmester Borup, der forelagde indlemmelsesforslaget for borgerrepræsentationen, men hele det store projekt, der også for Københavns vedkommende omfattede Sundbyerne og Valby, var dog for vidtgående til, at det kunne gennemføres uden en lov.

Den kom så den 3. april 1900.

                       

Ved Brønshøj gadekær rejstes senere til minde om dagen, den sten, der den dag i dag kan ses med indskriften: ” Fælles kår ved fælles virke” ..