En trist og våd affære i Husumparken
Husumspillerne klar til kamp
Fredagens kamp i Husumparken mellem hjemmeholdet og Nørrebro FF blev en våd og trist affære uden mål – 0-0 var resultatet efter de 90 minutter + overtid. Overraskende nok var det gæsterne, der kom blæsende ud og satte sig på kampen i første halvleg. De havde de fleste chancer bl.a. et skud på overliggeren, men heldigvis uden at få scoret.
Efter pausen fortsatte det i samme mønster. Husum kunne slet ikke komme i gang. Efter 75 minutter opstod en stor chance for hjemmeholdet, da gæsterne modtog to gule kort, hvilket gav lidt mere spil. Nu var det Husum, der ramte overliggeren, Det førte imidlertid ikke til nogen scoring, og selvom Nørrebro også havde et skud på overliggeren i overtiden, så blev resultatet 0-0. Der opstod lidt dramatik i de sidste minutter, da Nørrebro lavede endnu et groft frispark, hvilket fik Husum spillerne op i det røde felt. Så meget, at der blev uddelt et rødt kort til Husum og to gule til Nørrebro.
En uskøn kamp som hurtigt skal i glemmebogen. Husum var ikke uheldige med at få point på en udpræget offday, og så skal målmand Rasmus Ohmann have store roser for en fortræffelig indsats.
De blåhvide er fortsat ubesejret i foråret, og det skulle gerne holde, når holdet ude møder Skovshoved i næste kamp.
Hvis det ikke fremgår af det ovenstående så var vi heldige at få et point med på en dårlig dag hvor vores keeper Rasmus Ohmann reddede os det ene point på flere gode redninger
Næste kamp er ude imod Skovshoved kl 18:30. Kampen spilles på Skovshoved IP