Patrick Dorgu besøgte sin gamle klub i sidste uge
Husum Boldklub, havde i onsdag i sidste uge fint besøg af Patrick Dorgu og hans familie. Patrick har den indeværende sæson spillet på Lecce’s U19 hold i det italienske, hvor han blev kåret som turneringens mest talentfulde venstre back.
I den nye sæson tørner Patrick ud for Lecce’s 1. Hold i Serie A, så det bliver meget spændende at følge ham.
Patrick og hans brødre Gabriel og Benjamin har alle trådt deres barneben i Husum Boldklub.
I dag spiller storebror Gabriel for GVI og lillebror Benjamin for HB Køges U19 hold.
Det var et rigtig dejligt gensyn med hele familien, som her ses på billedet.