Indisk sanger i Brønshøj Vandtårn - spændende koncert venter
Den indiske dhrupad-sanger Ashish Sankrityayan er ikke et nyt bekendtskab, da han har besøgt Danmark årligt siden 2005 og blandt andet givet koncerter på Frederiksborg Slot, i Kronborg Slotskirke, Rundetaarn og Roskilde Domkirke.
Dhrupad er den ældste og mest raffinerede form for klassisk indisk musik med rødder i vedisk tempeltraditions hymner og mantraer. Kunstartens ’grammatik’ dannede sig i mogultiden, hvor dhrupad blev hofmusik.
Ashish er en mester af de meget sjældne med en helt usædvanlig beherskelse af ragaer, mikrotoner, form, intonation, resonans, … og en stemme som frit bevæger sig mellem stille inderlighed og fuld styrke i alle tonelejer.
Med rødder i sin gamle, ædle tradition har Ashish indgået i musikalsk dialog med musik af blandt andre Hildegard af Bingen samt svenske salmer og sætersang. Netop dette vil publikum få glæde af i denne række af meditative sommerkoncerter, hvor spændende gæstesolister medvirker:
Her ses Skye Løfvander sammen med Ashish Sankrityayan
Skye Løfvander er overtonesanger, hvilket ikke mindst kan komme til udtryk i Brønshøj Vandtårns mægtige rum, som fyldes med guirlander af akustisk nordlys, og hvor de højere oktavers toner får luft under vingerne. Dialogen med dhrupad vil tage udgangspunkt i Hildegard von Bingens musikalske univers.
Medvirker i Brønshøj Vandtårn 21/7 og Den Gyldne Cirkel 22/7. www.overtonesang.dk
WORKSHOP:
Søndag 23/7 kl. 10-17: Lydterapihjørnet, Kgs. Lyngby. https://fb.me/e/tStR8oZq
Entré, koncerter: 80,- kr. ved dør (kontant/MobilePay)
Gebyr, workshop: 600,- kr. på dagen (kontant/MobilePay)