Søndagsfrokost med gamle popgodbidder til dessert

En hyggelig eftermiddag med stemningsfulde covers af navne som Beatles, Eric Clapton, 10cc og Pink Floyd kan man opleve i Pilegården på søndag den 19. november kl. 14-16.

 

Den halv-akustiske trio ”Golden Slumbers” har eksisteret et par år – men kræfterne bag har spillet både sammen og hver for sig i mange år.

De tre musikere mødtes i et rock-cover band, men for et par år siden opstod ideen om ind imellem at slukke lidt for strømmen og finde det halv-akustiske udtryk frem. Trioen spiller stemningsfulde covers af navne som Beatles, Eric Clapton, 10cc, Pink Floyd – og nyere numre fra Amy Whinehouse, Elton John m.fl.

De to guitarister er begge bosiddende i Brønshøj, og de glæder sig sammen med sangerinden Michelle til en hyggelig søndag eftermiddag på Pilegården!

Søndagsbord:

Det er muligt at tilkøbe madbillet til søndagsbord hos Café Pilen kl. 12.30 inden koncerten.

Køb koncertbillet til 100 kr.

Køb madbillet til 100 kr.