Sportens Ejendomsmægler: - Ulrikke skal have VM-guld !

– Og derfor er vi meget glade for at have indgået samarbejde med Brønshøjs Europamester Ulrikke Evensen, som i starten af året modtog Brønshøj-Husumprisen 2023 for at bringe bydelen stor ære med sine flotte internationale resultater, siger Sportens Ejendomsmægler i Brønshøj, Kasper Agerbo Bech.

Så er aftalen en realitet – og det bekræftes af et håndtryk mellem de to parter.

– Jeg er superglad for at Kasper og RealMæglerne Brønshøj har valgt at støtte mig og være med på rejsen mod mine store mål om at forsvare min EM-titel og jagte VM-guld som OCR-kæmper. Samtidig gør de det muligt for mig fortsat at inspirere andre til at turde følge deres drømme, siger dygtige Ulrikke til netavisen. RealMæglerne Brønshøj er Sportens Ejendomsmægler af en årsag, – at de gør en stor forskel for lokalsporten og for lokale atleter.

– Vi er meget glade for at have indgået samarbejde med en lokal europamester og er spændt på, om hun kan indfri det ultimative mål at blive verdensmester, replicerer Sportens Ejendomsmægler Kasper Agerbo Bech.

———————————————————————————————————————————————–

                                                     Faktaboks: Hvad er OCR for noget ?

 

Obstacle Course Racing (OCR), er en forholdsvis ny og hurtigt voksende gren inde løb, og har siden 2013 udviklet sig fra at være en ukendt nicheaktivitet til i dag, at være en veletableret del af eventkalenderen inden for cross-løb.

En typisk bane til et OCR-løb består af 20-50 forhindringer og selve ruten strækker sig fra 5 kilometer og opefter. Ruterne varierer både i distance, sværhedsgrad og antallet af højdemeter, som tilsammen stiller andre krav til ens træning, end hvis man skulle stille op til et maraton.

                       Ulrikke i aktion som OCR-kæmper

Denne form for fysisk aktivitet giver anledning til multifunktionel og alsidig træning af hele kroppen, hvor konditionsløbet tillægges et øget styrkeaspekt. OCR er en aktivitet alle kan deltage i, hvor træning med egen kropsvægt er et vigtigt element – det betyder også, at den eneste risiko ved deltagelsen i et OCR-løb er, at du bliver en stærkere og hurtigere løber.

Der appelleres til forskelligartede løbere, hvilket afspejler sig i den brede skare af deltagere til løbene, hvor alt fra tidligere løbere, langrendsløbere, gymnaster og nybegyndere tager aktiv del i aktiviteten. OCR kan altså give dig udfordringer uanset niveau, hvilket kan danne god grobund for personlig udvikling og øget styrke. Også som familieidræt har OCR løb vundet stort indpas.

OCR er en voksende sport med stigende antal træningsmuligheder (både kommercielt og foreningsmæssigt), tiltag og events rundt omkring i Danmark. Dansk Atletik Forbund (DAF) optog 2019 i  Danish Obstacle Course Racing Association (DOCRA), som en aktivitet (udvalg) under sig med henblik på at udvikle sporten i en foreningskontakt og hvor eventtilgangen for udøvelsen er særlig interessant.