Det var næsten for ondt - Fix tabte i de sidste sekunder af 5 minutters overtid 1-0
Det var bestemt ikke jordens mest velspillede kamp, da Fix fredag aften spillede topkamp ude mod Amager FF, men det var helt tydeligt, at begge hold var klar over betydningen af en sejr. Så det blev et opgør med et væld af gule kort og så 5 minutters overtid.
Det skal også med, at Fix på et tidspunkt før og efter pausen havde to spillere mere på banen – uden at kunne udnytte overtallet. Til gengæld sluttede man med en mand mindre på banen, og det var i den periode, det gik galt.
Indtil bare få sekunder før kampens afslutning, scorede hjemmeholdet til 1-0, da Fix forsvaret ikke var hurtige nok til at stoppe en Amager spiller, som ikke levnede målmanden nogen chance for at klare. Og så var den kamp tabt !
På facebook kan man gå ind og læse Amager FF’s referat af kampen tryk blot på Facebook ..
For Fix må det være en bitter pille at sluge efter at have vundet fem sejre i træk. Holdet kan dog rejse sig igen på tirsdag aften, når FC ESPM kommer på besøg i Pilesvinget. Da de to klubber mødtes i efteråret, vandt Fix i Valby med 3-2. Men i rækken ligger de forholdsvis tæt, så også her er det vigtigt med en sejr til Fix.