Stort tillykke til en af Danmarks ældste aktive popsangere !

Ja man tror jo næsten det er løgn, men i dag den 30. august fylder en af landets ældste popsangere faktisk 87 år. Og han er fra Brønshøj og hedder James Rasmussen ! 

                     

Vi tror ikke, der findes mange, der er mere lokalpatriot end netop James fra Bavnevangen. Godt nok var han i  USA i flere år, men både før og efter har Brønshøj betydet mest for ham. Det er godt nok imponerende, at han fortsat tager ud på de danske scener og giver koncerter sammen med sin trio. Og naturligvis er det første og fremmest Four Jacks gamle repertoire, han har på programmet, men også nyere sange, han har haft på Dansktoppen følger med.

I 2017 modtog James Rasmussen 2700-netavisens Bydelspris for sin altid positive og noble måde at repræsentere Brønshøj på.

                       

James er sidste nulevende medlem af den gamle populære gruppe, og vi håber fortsat at kunne nyde “den ægte vare” fremover.

Tillykke gamle dreng !